Generelt
Klasserne er inddelt efter alder. Alle klasserne mødes hver mandag fra kl. 18.30 i Huset på Elverdalsvej 91 i Højbjerg.
Udover at holde møde hver uge, tager de forskellige klasser på weekendtur en gang om efteråret og en gang om foråret. Derudover holder kredsen en weekender, hvor hele kredsen er afsted sammen. Fælles for turene er, at de oser af fantasi og giver masser af tid til at styrke fællesskabet. Turene kan både være hytteture eller primitive ture i det fri, hvor alt mad laves over bål. Væbnerne og seniorerne kan også finde på at tage på lange vandreture.
Puslinge
Puslinge, 5-6 år
Puslinge hører en masse historier, leger og synger sammen. De bygger også huler
i skoven, laver cirkus for hinanden, går på opdagelse i naturen, finder blomster
og blade, binder kranse til håret og sover sommetider på høloft.
De har møde i Huset hver mandag fra klokken 18.30 - 19.30
Tumlinge
Tumlinge, 7-8 år
Tumlinge tager på løb. Naturen er tumlingenes allerbedste legeplads. De elsker
også at spille teater og lege vilde indiandere, sørøvere, Ronja Røverdatter
eller andre ting, der sætter fantasien i fuld sving.
De har møde i Huset hver mandag klokken 18.30 - 20.00
Pilte
Pilte 9-10 år
Pilte lærer at bruge både dolk og økse og tænde bål. De opfinder skøre ting
i piltenes opfinderværksted. Pilte elsker også at klæde sig ud og spille sketch
for hinanden, ligesom de reparerer deres egne cykler eller tager på et spændende
agentløb.
De har møde i Huset hver mandag klokken 18.30 - 20.00
Væbnere
Væbnere, 11-13 år
Væbnere sover tit i telt og laver mad over bål. De bliver også sande mestre
i at bygge lejrpladser med reb og rafter, rapelle ned af mure og klatre i høje
træer. For væbnerne er udfordringerne i centrum og fællesskabet i højsædet.
De har møde i Huset hver mandag klokken 18.30 - 20.00
Seniorvæbnere
Seniorvæbnere, 14 år
For seniorvæbnere kan alt ske. De kan for eksempel finde på at spise pølser
ved midnatstid ved havet eller gå til Himmelbjerget for at sejle i kano på Gudenåen.
Seniorvæbnerne kan også finde på at lave et kursus i finere takt og tone.
De har møde i Huset hver mandag klokken 18.30 - 20.00
Seniorer
Seniorer, 15-18 år
Seniorerne tager gerne på fjeldtur i Norge og oplever triumfen ved at besejre
en bjergtop. De er også mestre i at lave gode weekendture. Både for sig selv
og for de børn, som de ofte er hjælpeledere for. De tager også uden tøven på
spændende seniorkurser i FDF sammen med seniorere fra hele landet.
De har møde i Huset hver mandag klokken 19.30 - 21.00